Prostatakræft er den mest almindelige kræftform blandt mænd i Norge, og forekomsten er steget støt de seneste årtier. Heldigvis er overlevelsen også blevet markant bedre – takket være øget opmærksomhed, bedre diagnostik og mere målrettet behandling.
Men hvad er egentlig prostatakræft, hvem rammes, og hvornår bør man søge læge? Her får du et overblik over, hvad du bør vide, og hvordan du bør gå frem, hvis du mistænker prostatakræft.
Hvad er prostata?
Prostata er en kirtel, som kun mænd har, og som ligger lige under urinblæren. Den er på størrelse med en valnød og producerer væske, som er en del af sæden. Efterhånden som mænd bliver ældre, kan prostata vokse – en helt normal og godartet proces kaldet forstørret prostata. Men nogle gange udvikler der sig kræftceller i prostata, og så taler vi om prostatakræft.
Hvem kan få prostatakræft?
Prostatakræft kan ramme alle mænd i alle aldre, men ses hovedsagelig hos mænd over 50 år, og risikoen stiger med alderen. Arv spiller en vigtig rolle: Har du en far eller bror, der har haft prostatakræft, fordobles risikoen.
Livsstil og kost kan også have betydning – forskning tyder blandt andet på, at en balanceret kost med mange grøntsager, fisk og lidt forarbejdet kød kan reducere risikoen.
Derudover bør du være opmærksom på, at tilskud af testosteron kan øge risikoen for prostatakræft.
Symptomer du bør være opmærksom på
Tidligt i sygdomsforløbet giver prostatakræft som regel ingen tydelige symptomer. Derfor opdages mange tilfælde under rutinemæssige undersøgelser eller via en blodprøve (PSA-test).
Senere kan følgende symptomer opstå:
-
Svag urinstråle eller problemer med at tømme blæren
-
Hyppig vandladning, især om natten
-
Blod i urin eller sæd
-
Smerter i ryg, hofter eller bækken (kan være tegn på spredning)
-
Generelt ubehag i underlivet
Disse symptomer betyder ikke nødvendigvis kræft, men bør undersøges af en læge.
PSA-testen – et vigtigt, men omdiskuteret værktøj
PSA står for prostata-specifikt antigen, et stof som produceres i prostata. Et forhøjet PSA-niveau kan tyde på kræft, men kan også skyldes godartet forstørret prostata eller betændelse.
Derfor bruges PSA-testen med forsigtighed – den kan redde liv, men også føre til overdiagnosticering og unødvendig behandling.
Tal med din læge, hvis du overvejer en PSA-test. Sammen kan I vurdere alder, risiko og symptomer for at finde ud af, om testen er relevant for dig.
Diagnostik og behandling
Hvis PSA-værdien er høj, går man typisk videre med:
-
Klinisk undersøgelse (palpation af prostata)
-
MR-scanning af prostata
-
Vævsprøver (biopsi) for at bekræfte diagnosen
Behandlingen afhænger af stadium, alder og generel helbredstilstand:
-
Aktiv overvågning ved lavrisiko kræft
-
Kirurgi (fjernelse af prostata)
-
Strålebehandling
-
Hormonbehandling eller kemoterapi ved spredning
Mange lever længe med prostatakræft – og ofte uden symptomer eller behov for aggressiv behandling.
Hvad kan du selv gøre?
Selvom ingen kan garantere, at du undgår prostatakræft, kan gode livsstilsvalg understøtte en sund prostata:
-
Spis masser af frugt, grøntsager, fuldkorn og fisk
-
Begræns rødt og forarbejdet kød
-
Vær fysisk aktiv
-
Undgå rygning og for højt alkoholforbrug
-
Gå til regelmæssige helbredsundersøgelser, især efter 50-årsalderen
Kort opsummeret
-
Prostatakræft er almindelig, men mange lever længe med diagnosen
-
Symptomer kan være diffuse – tidlig opdagelse er vigtig
-
PSA-testen kan være nyttig, men bør bruges i samråd med læge
-
En sund livsstil og regelmæssig aktivitet kan reducere risikoen
-
Søg læge hvis du har vandladningsproblemer, blod i urinen eller smerter i underlivet
Det er bedre at blive undersøgt én gang for meget end én gang for lidt.
